Om Nødebo Vikingerne

Start på en spændende sæson for vinterbaderne i Nødebo Vikingerne begynder den 1. okt. og slutter den 31. marts.
Vi vinterbadere håber selvfølgelig på, hver vinter, at den kold med masser af frost og is på Esrum Sø, så økse, hakke og havegreb kan komme i sving og skaffe adgang til det kolde element.

Igennem vinterbadersæsonen foregår der et væld af aktiviteter, der er med til at styrke det helt unikke fællesskab, der er mellem Nødebos vinterbadere.

Første lørdag i måneden er der brunch, som indtages i klubhuset efter badningen; som ofte er to til tre dyp.

Jul og nytår fejres med champagne på søbredden, hvor alle er iført hatte og håndklæder, det kan være ganske spektakulært.

I internationalt farvand
Ud over de hjemlige vinterbadersysler har vikingerne tradition for at tage på tur. Turene går både til vinterbadervenskabsklubberne i Hornbæk og i Bernau bei Berlin.

Den årlige vinterbaderfestival i Skagen i januar måned er et af sæsonens højdepunkter hvor flere Nødebo Vikinger har deltaget.

Klubben har deltaget i verdensmesterskabet i vinter svømning WSWC i 2014 i Rovaniemi, Finland, hvor vi deltog for første gang. Det var en spændende oplevelse og så var det også første gang for mange at være nær Polarcirklen.
Se billederne fra turen.

I marts måned 2018 gentog ni vikinger fra Nødebo succesen og tog afsted til VM i vintersvømning i Tallinn, vi var så vovede at deltage i forskellige discipliner 25m, 50m og 100m, hvor vi også så en masse svømning og havde en masse dejlige oplevelser.
Se billederne fra turen

Næste WSWC er i 2020 i Bled, Slovenien, der er allerede flere fra Nødebovikingerne, der har tilkendegivet at de ønsker at deltage.

Prøvedyp
Du er velkommen til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne for en aftale under Kontakt.

Der er lavet en videofilm, der viser klip fra nogle af vores aktiviteter og udlandsrejser. Se filmen her.

Opdateret lørdag 08.09.18